Termografi af huset

Termografi kan spare dig for mange penge, da du nemt og hurtigt kan få et komplet overblik over dit hus isoleringstilstand. Med de konstant stigende energipriser på både fyringsolie, el, træpiller osv, er dette en af de poster i husholdningsbudgettet, hvor der er mange penge at hente.

Er dit hus isoleret ordentligt?

Det kan være næsten umuligt at svare på for dig som husejer, men det er her at termografi kommer ind i billedet.
En termografisk undersøgelse af huset, foregår ved at en specialist kommer ud med et specielt kamera, som tager billeder af huset, og samtidig måler temperaturen på de overflader, der fotograferes. Kameraet kan måle selv meget små temperatur forskelle, og dermed kan man præcist se hvis der er huller i isoleringen, eller hvis der generelt bare mangler isolering.
Selve termofotograferingen tager omkring en times tid, afhængig af husets størrelse osv. Efter nogle dage vil du så modtage en rapport fra firmaet, som har lavet termografi undersøgelsen. Med den rapport i hånden kan du så helt nøjagtigt se, hvor du bør gøre noget ved isoleringen, skifte vinduer/døre eller lignende. Og det er egentlig ligegyldigt om du selv vil gøre det, eller du skal ud og hyre et isoleringsfirma til opgaven. Under alle omstændigheder ved du på forhånd hvor der skal gøres noget, og hvor det er i orden.

Halvér varmeudgiften

Hvis dit hus mangler meget isolering, så kan du nemt halvere dit udgift til varme, når det først er lavet ordenltigt. Så kan du selv regne ud, hvor mange penge om året du kan spare. Selvfølgelig koster det også noget at få ordenet isoleringen, få skiftet vinduer osv. Men ofte vil du kunne tjene investeringen hjem på 3-7 år, afhængig af om du selv kan lavet arbejdet eller du skal betale et firma for det.
Sammenlignet med at en termografi rapport koster fra 1000 og op til 4000, så er det jo småting, hvis du ender med at kunne spare 8000-10000 om året på varmeregningen.

Så det er bare med at få gjort noget ved det, og i første omgang få lavet en termografi undersøgelse.

Dette indlæg blev udgivet i Bolig og tagget , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.